Mine bøger

H.C. ANDERSENS EVENTYRLIGE NORDJYLLAND
ISBN 87-88293-20-3

Bogen følger den 54-årige digter H.C. Andersen på hans rejse til Nordjylland i 1859 – den eneste gang han besøgte landsdelen.

Vi følger ham fra Århus til Silkeborg og videre over Herning, Holstebro, Nørre Vosborg og Lemvig til Aalborg.

Videre går turen til Børglum Kloster, Hjørring, Frederikshavn og Skagen, hvor han får drømmen om at se “de to have, der mødes” opfyldt.

Sangen “Jylland mellem tvende Have” blev et resultat af turen.

168 rigt illustrerede sider. Udgivet i 1995 i 7.000 eksemplarer.

Nogle rejser havde han dog foretaget i sit fædreland, inden udlandet fik tag i ham. Men da han først havde fået smag for udlandet, så var det så afgjort de fremmede lande, der trak i ham. I begyndelsen slog pengepungen imidlertid ikke til, så han måtte nøjes. Nøjes med Danmark . . . .