Straks efter at det store hold med Helge i spidsen var nået frem til den store gran, som står ved Storedalsvej sydvest for Troldefaldet, indledte skovrideren sin tale og sagde bl.a.: 

Velkommen i skoven alle sammen og en særlig velkomst til dig Helge. Du er jo blevet 70 år, og det er bl.a. derfor, vi har inviteret dig ind i skoven i dag. Jeg har noget, jeg gerne vil sige, og jeg tror godt,
at jeg kan sige det på vegne af de danske skove, på vegne af Rold Skov, på vegne af Skov- og Naturstyrelsen Himmerland og på vegne af alle de mennesker, som holder af skoven. Sige dig tak for den store indsats, som du har gjort gennem tiderne for skovene. For alle os, som kommer her i skoven, passer på dens natur og holder den velholdt, er det af afgørende betydning, at der er nogen, der fortæller om det, og her hører du jo til blandt de aller, aller ypperste, Helge.
De mange, der har læst og genlæst dine bøger om Rold Skov og som har set dine udsendelser i fjernsynet. Vi ved jo alle sammen hvordan du er helt fænomenal til at give historien i skoven liv og være med til at formidle det budskab, der ligger ude i skoven. Det synes jeg, at vi gerne vil sige tak for i dag. Nogen gange, så har du uden tvivl været med til at gøre historierne lidt bedre end de var oprindeligt. Men det er efter min opfattelse en god historiefortællers
kunstneriske frihed og det er jo en del af håndværket, så det skal du ikke høre et ondt ord for.
Som bevis for vores respekt og anerkendelse for din indsats, og på initiativ af Rold Skovs Venner, har vi bestemt, at du skal hædres med at få opkaldt den douglasgran, der står her efter  dig. Som står her lige midt i den skov, hvor du har haft dit virke gennem tiden. Det er jo en tak for den store indsats, som du har gjort igennem tiderne for skovene i Danmark, og som et bevis derpå skal vi afsløre denne pæl, som viser, at her står ”Helge Qvistorff`s Gran”.
Skovrideren afslørede herefter pælen under stort bifald fra alle de tilstedeværende, som han så
også bad give Helge et hurra med ordene. Mine damer og herrer – tre korte og et langt. Dette lød som var der 300 mennesker og ikke ”kun” det halve.

(Fra daværende RSV formand, Per Andersens turberetning 2008 -tur 6)