Et flot og rigt illustreret hæfte, der er tænkt som en inspirationskilde for den, der vil besøge den herlige limfjordsø – Livø. Samtidig vil det være et dejligt minde om et ophold på øen – hvad enten man har været på lejrskole, kursus eller blot en enkelt dags picnictur.
Livø er Danmark i en nøddeskal, for på sit begrænsede areal har den næsten alle danske landskabsformer.
Den største seværdighed er den gamle egeurskov, der er et billede på, hvordan Danmark så ud i bronzealderen.
30 sider i fire farver og i stort format. Udgivet i 1994 i 3.000 eksemplarer.