. . . Vi sidder udenfor Ørnebjerghuset på de to stød, for som førhen nævnt, foregik vore samtaler altid dér. Peter fortæller om noget, der er sket tilbage i slutningen af 1700-tallet, og han fortæller det så levende, som var det noget, der var sket i går. Jeg siger: »Peter, hvordan kan du sidde og fortælle om det lige er sket?«
»Ja, det er jo ett så svært,« siger han, »a har jo altid interesseret mig for skovens historie, og når vinteren stunder til, og sneen lagde sig, var der ikke meget andet at lave om aftenen, end at sidde og høre på de voksnes snak ved Ørnebjergbordet, og jeg lyttede efter, når snakken gik om gamle dage i Rold og Rebild. Det interesserede mig. Min bedstefar var født lige i begyndelsen af 1800-tallet, og når han fortalte, hvad han havde hørt min oldefar fortælle, er det jo historier, der går tilbage til 1700-tallet!«
Peter Ørnebjerg var 38 år, da bedstefaren døde, så han haft rig lejlighed til at høre, hvad denne fortalte om oldefaderen og om livet dengang. Oldefaderen var født tilbage i 1767. . .